Paradigmeteori og nye verdensbilleder

Thomas Kuhn var videnskabsfilosof og beskæftigede sig med spørgsmålet om hvordan den videnskabelige udvikling foregik. 

Kuhn står for teorien bag paradigmer og paradigmeskift, der omhandler vores vores verdensopfattelse. Et paradigme er altså en grundopfattelse, et mønster, en verdensforståelse. Videnskaben udvikles også, ifølge Kuhn, i paradigmer, og dette kunne blandt andet ses på vores ændring af videnskaben og verdensopfattelse fra middelalderfilosofien med et geocentrisk verdensbillede, til renæssancens heliocentriske syn.De sandheder, der er i et paradigme kaldte Kuhn for provosoriske sandheder, midlertididige sandheder, hvilket giver god mening, i forhold til paradigmeskiftene, hvor sandhederne fra et paradigme nedbrydes og erstattes af nye i et nyt paradigme. 


Som en grundmodel kan et paradigmeskift vises ud fra nedenstående billede:

Thomas Kuhns paradigmeteori

Der er en normalvidenskab i verden eller i et samfund, der er gældende. Det er denne som folk tror på, og er det "rigtige". Men der opstår en krise på grund af de anomalier, observationer, der ser forkert ud i forhold til normalvidenskaben og hele paradigmet og får normalvidenskaben til at vakle. Herefter ses en revolution, og der opstår et nyt paradigme med nye teorier og nye sandheder, hvor noget er blevet mere simpelt og har fået en ny mening. Her er den nye normalvidenskab opstået og nu kan det nye arbejde fortsætte i det nye paradigme, lige indtil der opstår nye anomalier, der får dette paradigme til at vakle osv.  

I dette forløb mellem fagene Astronomi C og Idéhistorie B, har vi beskæftiget os med det paradigmeskift, der skete i videnskaben mellem middelalderen og renæssancen. Den kristne kirke og hele paradigmet havde eksempelvis et geocentrisk verdensbillede - hvor Jorden var universets centrum og alt bevægede sig rundt omkring os. Dette var det syn som de græske filosoffer Aristoteles og Ptolemæus havde. Men i takt med det kommende paradigmeskift og ændringen af videnskabens sandheder takket være Kopernikus' teorier om en sol i centrum, blev det geocentriske verdensbillede ændret til et heliocentrisk verdensbillede, hvor solen er centrum, og vi bevæger os rundt om 

Nye verdensbilleder - hvad bliver det næste?

Den verden vi ser i dag og lever i, har gennemgået mange paradigmeskift for at nå dertil hvor vi står i dag - men det betyder derfor også, at der er paradigmeskift på vej, eller måske er der allerede et i gang. 

Darwins teorier om dyrs og menneskers evolution skabte i den grad diskussion og var i den grad også et paradigmeskift, da sandheden om menneskets skabelse førhen var guds kreation, og var derved et af de vigtigste individder på Jorden. Pludselig var vi blot et tilfælde, en mutation, en skabning blandt dyrene, der tidligere stammede fra aberne.
I nyere tid kan man snakke om et paradigmeskift, da de første teorier om Big Bang opstod. Jordens fødsel var ikke takket være en gud eller guder, men derimod et sammenstød af partikler, atomer og grundstoffer i universet. Alt omkring os er et tilfælde, hvilket gør det at være til meget meningsløst. Samtidig ved vi i dag, at der ikke er noget centrum i universet - og endda også at universet er uendeligt og samtidig konstant udvider sig. Det virker som menneske meget uoverskueligt, og måske har det paradigmeskift gjort, at vi som mennesker ikke har det samme mål eller samme mening med vores liv, som vi tidligere har haft. I dag er der som sådan ikke noget det hele omhandler, og vores tvivl med livet samt manglende mening kan ikke forklares ved blot at kigge i en bog, hverken en der er skrevet for 2000 år siden, eller en fra i dag, for i og med paradigmer konstant overtager hinanden, vil der hele tiden komme nye sandheder, som vi skal forholde os til.